DEN PERFEKTE OG SKUDSIKRE VERDEN
Vi lever i en tid hvor vi har store krav og forventninger til os selv og hinanden.
En tid hvor vi skal fremstå perfekt i livet og i det offentlige rum, specielt på de sociale medier. Vi har en masse fokus på, hvad andre tænker om os. Hvorfor er det så vigtigt med andres anerkendelse og det at være fejlfri?
Sårbarhed er ikke svaghed. Den usikkerhed, risiko og fornemmelse af at være følelsesmæssigt udsat, som vi oplever hver eneste dag, er ikke noget vi kan vælge eller fravælge. Vores eneste valg handler om engagement. Vores villighed til at tage vores sårbarhed på os og leve med den, er afgørende for dybden af vores mod og for vores formåls klarhed; for så vidt som vi beskytter os mod at være sårbare, udtrykker vi frygt og løsrevethed.
Når vi tilbringer livet med at vente indtil vi er perfekte eller skudsikre, inden vi træder ind i livets arena, ender vi med at ofre relationer og muligheder vi måske ikke kan få igen. Vi spilder vores dyrebare tid, og vi vender ryggen til vores talenter, og de unikke bidrag som kun vi kan yde.
Perfekt og skudsikker er forførende som begreber, men de eksisterer ikke i den menneskelige erfaringsverden. Vi er nødt til at gå ind i livets arena, hvor i den end måtte bestå – et nyt parforhold, et vigtigt møde, vores kreative proces eller en vanskelige samtale i familien – modige og villige til at engagere os. I stedet for at sidde på sidelinjen og strø om os med fordømmelser og gode råd, er vi nød til at vove at stille op og lade os blive set. Dette er sårbarhed. Dette er stort vovemod. At lade folk se os sådan som vi er, uden redigering og filtre.
- Hvad er det, der driver vores frygt for at være sårbare?
- Hvordan beskytter vi os med sårbarhed?
- Hvilken pris betaler vi, når vi lukker af og afstår fra at engagere os?
- Hvordan tager vi sårbarheden på os, så vi kan begynde at transformere den måde vi lever, elsker, leder og opdrager vores børn på?
- Tænk på hvad det ville frigive af energi og bekymring, hvis du ikke længere skulle tænke på hvad andre tænker om dig.
- Blive uafhængig af andres anerkendelse.
Lad os lave en aften, hvor jeg fortæller om sårbarhed, om hvorfor den er så vigtig, ud fra ovenstående punkter. Dette kunne evt. afrundes med en debat.
Varighed ca. 2.5 time

Hannah Dall Lyhne
Kontakt info
House of Mind
Søvej 4
6740 Bramming
__________
info@house-of-mind.dk
☏ 9380 6264
CVR: 35553207
Mine værdier
Jeg har stor respekt for det enkelte menneske og dets værdier. Jeg møder mine medmennesker der hvor de er, uden fordomme. Jeg ønsker at skabe et rum hvor der er tillid, tryghed og diskretion. Hvor det enkelte menneske er i centrum.
© 2024 | House of Mind | All Rights Reserved